Afhængighed: ludomani

I dag har vi besøg af Marcus, der lever som spilfri ludoman. For nylig fejrede han seks år uden spil, men selvom han for længst har lagt betting bag sig, fylder afhængigheden stadig – både i hans arbejde og i hans tanker.Marcus tager os med tilbage til den dag, hans far først introducerede ham til betting i kiosken – og det første sus, der fulgte med. Vi hører om gymnasietiden, hvor gæld til venner og familie voksede, og løgnene blev flere for at skaffe penge til spil. Han deler også den svære erkendelse af sin afhængighed og fortæller om det vendepunkt, der opstod, da han startede i behandling.Husk, hvis du eller nogen, du kender, har det svært eller kæmper med at være til, kan Livslinjen kontaktes på 70 20 12 01 mellem kl. 11-05, eller på livslinjen.dk.Tak for at dele din historie, Marcus ❤️‍🩹Tryk play og lyt med 🎧Vi er her, når du er i Limbo 💚

Om Podcasten

Kender du følelsen af at være i limbo, hvor livet kan føles usikkert, og du har svært ved at finde fodfæste? I denne podcast dykker vi, gennem miniserier, ned i både svære, sjove og følsomme temaer i et ungdomsliv. Værterne Caroline og Victor byder i hvert afsnit velkommen til en ny gæst, der deler deres ærlige og sårbare oplevelser. Limbo er et fællesskab, hvor der er plads til både gråd og grin. Har du et emne, vi skal tage op, eller vil du dele din historie? Skriv til os på frivilligaalborg@headspace.dk eller find os på Instagram @limbo_headspace. Vi er her, når du er i Limbo.