Martin flyver fra reden

I denne episode møder vi 22-årige Martin, som tog det store skridt og flyttede hjemmefra som 20-årig. Nu, halvandet år senere, deler Martin sine oplevelser og refleksioner om livet som udeboende. Vi taler om hans største motivation for at flytte hjemmefra, og hvordan han forberedte sig på det.Martin åbner op om, hvordan forholdet til hans forældre har ændret sig siden han flyttede ud. Han fortæller også om, hvordan hans relationer til venner har udviklet sig.En særlig del af Martins historie handler om hans tid med en roomie, hvor det ikke fungerede. Martin deler ærligt de udfordringer, han stod overfor, og hvorfor han til sidst besluttede sig for at bo alene. Han fortæller om de lektioner, han lærte af denne oplevelse, og hvordan det har formet ham.Så tag med os, mens vi dykker ned i Martins rejse til storbyen. Vi er her, når du er i Limbo <3 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

Kender du følelsen af at være i limbo, hvor livet kan føles usikkert, og du har svært ved at finde fodfæste? I denne podcast dykker vi, gennem miniserier, ned i både svære, sjove og følsomme temaer i et ungdomsliv. Værterne Caroline og Victor byder i hvert afsnit velkommen til en ny gæst, der deler deres ærlige og sårbare oplevelser. Limbo er et fællesskab, hvor der er plads til både gråd og grin. Har du et emne, vi skal tage op, eller vil du dele din historie? Skriv til os på frivilligaalborg@headspace.dk eller find os på Instagram @limbo_headspace. Vi er her, når du er i Limbo.