Episode 13 - Voldtægt

I dag har jeg besøg af min gæst, Emma, der for 2 år siden blev voldtaget af en bekendt. Hun sidder lige nu et stykke ude på den anden side og kan se tilbage på et fuldstændig urimeligt forløb i retssystemet, der, sammen med selve overgrebsepisoden, har haft svære konsekvenser for hendes mentale overskud, identitet, selvfølelse og meget meget mere.Lyt med til Emmas stærke fortælling om et traume, der for altid vil have sat ar på hendes sjæl, og samtidig et inspirerende mod til at blive ved med at kæmpe på trods af ubegribelig modstand.Velkommen til. 

Om Podcasten

Vært: Psykolog Cathrine Lyngholm. Freud har en gang har udtalt, at lidelse er et livsvilkår for mennesket, og jeg tror på, at vi, ved at tale om livet med alle dets nuancer, bedre kan finde ro i dets urimeligheder og dermed skabe et meningsfuldt liv, der kan rumme udfordringer og lidelse, og stadig være lykkeligt. Livet er bare livet er en podcast, hvor vært Psykolog Cathrine Lyngholm inviterer gæster ind til en snak om deres livsfortællinger og livserfaringer. Den berører livets svære temaer og det, vi alle sammen har så fandens svært ved at tale om, med det ene formål, at du føler dig mindre alene. En ting er sikkert; du fortjener et lykkeligt og meningsfuldt liv med alt, hvad du måtte bære i din bagage. Og husk på, at vi alle bærer på en eller anden form for smerte. Lidelse er et livsvilkår som godt kan sameksistere med et meningsfuldt liv. Du er altid velkommen til at sende spørgsmål til værten på Instagram: Psykolog Cathrine Lyngholm