Episode 15 - Seksuelle overgreb, vold, selvskade og paranoid skizofreni

I dag har jeg besøg af min gæst, Marina, der har levet et helt ekstraordinært liv. Hun har skrevet tre bøger: "Barberbladstræet", "Når himlen vælter", og "Smertens kys". Marina voksede op hos sin mor og stedfar, hvor hun var udsat for seksuelle overgreb. I sine tidlige teenageår begyndte hun at overspise og selvskade for at holde smerten ud. Som 17-årig bliver Marina tvangsfjernet og som 18-årig bliver hun diagnosticeret med Paranoid Skizofreni. Hendes voksenliv er præget af gentagne indlæggelser på psykiatrisk afdeling, lige indtil hun møder sit livs kærlighed. Lyt med til denne episode, hvor du bliver inviteret ind i en livsfortælling, der både rummer fuldstændig håbløshed og udviklingen hen til livsglæde. Obs. denne episode bør ikke lyttes af folk under 16 år. Har du tanker om selvmord eller selvskade, bør du kontakte Livsllinjen på 70201201 eller en psykolog / psykiatrisk skadestue.

Om Podcasten

Vært: Psykolog Cathrine Lyngholm. Freud har en gang har udtalt, at lidelse er et livsvilkår for mennesket, og jeg tror på, at vi, ved at tale om livet med alle dets nuancer, bedre kan finde ro i dets urimeligheder og dermed skabe et meningsfuldt liv, der kan rumme udfordringer og lidelse, og stadig være lykkeligt. Livet er bare livet er en podcast, hvor vært Psykolog Cathrine Lyngholm inviterer gæster ind til en snak om deres livsfortællinger og livserfaringer. Den berører livets svære temaer og det, vi alle sammen har så fandens svært ved at tale om, med det ene formål, at du føler dig mindre alene. En ting er sikkert; du fortjener et lykkeligt og meningsfuldt liv med alt, hvad du måtte bære i din bagage. Og husk på, at vi alle bærer på en eller anden form for smerte. Lidelse er et livsvilkår som godt kan sameksistere med et meningsfuldt liv. Du er altid velkommen til at sende spørgsmål til værten på Instagram: Psykolog Cathrine Lyngholm