Episode 19 - Angst for ikke at kunne komme på toilettet

I dag har jeg besøg af min gæst, Christian, der har angst for ikke at kunne komme på toilettet. Denne angst har været (og er stadig) urimelig invaliderende for Christians livskvalitet, og han føler sig ikke længere som det spontane og sprudlende menneske, han var en gang. Det er tydeligt at mærke, at Christian ville give alt for at få friheden tilbage til at leve livet uden at være begrænset af sin angst.Lyt med til denne episode, hvor Christian fortæller om sin livserfaring med en angst, der er forbundet med stor skam, tabu og dårlig samvittighed. På trods af alt dette, formår Christian at bevare en kampgejst til at være nysgerrig på samt opsøge hjælp, så han kan få sit liv tilbage. Velkommen til.

Om Podcasten

Vært: Psykolog Cathrine Lyngholm. Freud har en gang har udtalt, at lidelse er et livsvilkår for mennesket, og jeg tror på, at vi, ved at tale om livet med alle dets nuancer, bedre kan finde ro i dets urimeligheder og dermed skabe et meningsfuldt liv, der kan rumme udfordringer og lidelse, og stadig være lykkeligt. Livet er bare livet er en podcast, hvor vært Psykolog Cathrine Lyngholm inviterer gæster ind til en snak om deres livsfortællinger og livserfaringer. Den berører livets svære temaer og det, vi alle sammen har så fandens svært ved at tale om, med det ene formål, at du føler dig mindre alene. En ting er sikkert; du fortjener et lykkeligt og meningsfuldt liv med alt, hvad du måtte bære i din bagage. Og husk på, at vi alle bærer på en eller anden form for smerte. Lidelse er et livsvilkår som godt kan sameksistere med et meningsfuldt liv. Du er altid velkommen til at sende spørgsmål til værten på Instagram: Psykolog Cathrine Lyngholm