Episode 25 - Min far er tryggere end min mor

I dag har jeg besøg af min gæst, Emilie, der ikke længere har kontakt til sin biologiske mor. Hun er nu blevet adopteret af sin skønne nye mor, der kom ind i hendes liv som hendes fars nye livspartner efter hendes biologiske forældres skilsmisse. I starten havde Emilie samvær med sin mor, men da hun begyndte at have fysiske reaktioner på mistrivsel i den relation, startede en lang og sej kamp om berettigelsen til at vokse op i trygge og kærlige rammer hos hendes far.Lyt med til denne episode, hvor Emilie deler ud af sit unge livs mange svære oplevelser i kampen om et tryggere liv med plads til udvikling hen imod at være blevet den skønne unge kvinde, hun er i dag.Velkommen til.

Om Podcasten

Vært: Psykolog Cathrine Lyngholm. Freud har en gang har udtalt, at lidelse er et livsvilkår for mennesket, og jeg tror på, at vi, ved at tale om livet med alle dets nuancer, bedre kan finde ro i dets urimeligheder og dermed skabe et meningsfuldt liv, der kan rumme udfordringer og lidelse, og stadig være lykkeligt. Livet er bare livet er en podcast, hvor vært Psykolog Cathrine Lyngholm inviterer gæster ind til en snak om deres livsfortællinger og livserfaringer. Den berører livets svære temaer og det, vi alle sammen har så fandens svært ved at tale om, med det ene formål, at du føler dig mindre alene. En ting er sikkert; du fortjener et lykkeligt og meningsfuldt liv med alt, hvad du måtte bære i din bagage. Og husk på, at vi alle bærer på en eller anden form for smerte. Lidelse er et livsvilkår som godt kan sameksistere med et meningsfuldt liv. Du er altid velkommen til at sende spørgsmål til værten på Instagram: Psykolog Cathrine Lyngholm