Episode 7 - Lichen Sclerosus (at få diagnosen allerede som helt ung)

I dag har jeg besøg af en meget modig gæst, der fortæller om, hvordan det har været allerede som begyndende teenager at få en kvindesygdom, der hedder Lichen Sclerosus. Hun fortæller om de udfordringer, en underlivssygdom kan have, når man som ung ikke endnu har gjort sig de store erfaringer med den seksuelle del af det at være menneske samtidig med følelsen af ikke at kunne være en del af det ungdomsfællesskab, der har omhandlet seksuel snak og erfaringsdeling. Lyt med til denne uges afsnit, hvor min gæst inviterer os med ind i hendes oplevelser og livserfaringer med at være ung og have en underlivssygdom, som typisk kun rammer kvinder efter overgangsalderen samt hvordan hun har arbejdet med følelsen af at være berettiget til romantisk kærlighed, selv om sex for hende oftest inkluderer andet end penetration.Velkommen til.  

Om Podcasten

Vært: Psykolog Cathrine Lyngholm. Freud har en gang har udtalt, at lidelse er et livsvilkår for mennesket, og jeg tror på, at vi, ved at tale om livet med alle dets nuancer, bedre kan finde ro i dets urimeligheder og dermed skabe et meningsfuldt liv, der kan rumme udfordringer og lidelse, og stadig være lykkeligt. Livet er bare livet er en podcast, hvor vært Psykolog Cathrine Lyngholm inviterer gæster ind til en snak om deres livsfortællinger og livserfaringer. Den berører livets svære temaer og det, vi alle sammen har så fandens svært ved at tale om, med det ene formål, at du føler dig mindre alene. En ting er sikkert; du fortjener et lykkeligt og meningsfuldt liv med alt, hvad du måtte bære i din bagage. Og husk på, at vi alle bærer på en eller anden form for smerte. Lidelse er et livsvilkår som godt kan sameksistere med et meningsfuldt liv. Du er altid velkommen til at sende spørgsmål til værten på Instagram: Psykolog Cathrine Lyngholm