44. 2025 - Hvad mon året bringer?

Dorte og Tina er tilbage i studiet for første gang i 2025. I denne episode ser vi tilbage på 2024, som var året, hvor vi første gang udgav podcasten. Vi udgav podcasten fordi vi gerne ville dele, hvordan det er at leve med en sorg. Det har vi igennem året fået delt på forskellig vis, både andre der har fortalt deres personlige historier, men også fagpersoner har været på besøg og fortalt om sorgens mange ansigter. Vi er dybt taknemmelige for alle, der har bidraget, enten som gæst eller som lytter 🙏   Vi løfter også sløret for, hvad 2025 bringer fra vores side, og hvad vi har af tanker og planer for det nye år.

Om Podcasten

Vi kommer alle til at opleve sorg på et eller andet tidspunkt i vores liv. Hvordan vi oplever sorgen er helt individuelt, og sorgen er lige så forskellig som vores fingeraftryk. Denne podcast sætter fokus på, hvordan man lever et godt liv på trods af og sammen med sorg. Vi tager udgangspunkt i vores egne erfaringer, men vi er også nysgerrige på, hvad gør andre for at leve livet fuldt ud. Vi inviterer gæster ind i podcasten. Gæster, som enten selv lever med sorgen, eller som har ekspertise indenfor sorg, og omsorg for sørgende. Podcastens formål er at inspirere dig til at leve et godt liv med sorgen.