45. Appetit og appetitløshed med klinisk diætist Charlotte Rosenquist

Når vi er i sorg, vil det typisk ramme vores appetit. Nogle får øget appetit og andre mister lysten til at spise. Vores gæst er Charlotte Rosenquist er klinisk diætist. Hun fortæller i dagens episode om, hvordan sorg kan påvirke ens madvaner, og hvilke konsekvenser det kan have, hvis man bliver ved med at overhøre kroppens signaler. Du hører om de forskellige former for sult. Du får svar på om færdigretter er et okay alternativ, hvordan man kan give sig selv et ”kram”, som ikke kommer fra mad, om du har brug for vitaminer i en sorgperiode, og hvordan du kan stille krav til pårørende. Derudover får du i dagens episode generel viden om kost og en række konkrete tips til, hvordan du kan ændre dine vaner og tage bevidste valg.  Du får også svar på diverse kostmyter. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med podcastepisoden er du velkommen til at sende dem til info@minderneshus.dk  

Om Podcasten

Vi kommer alle til at opleve sorg på et eller andet tidspunkt i vores liv. Hvordan vi oplever sorgen er helt individuelt, og sorgen er lige så forskellig som vores fingeraftryk. Denne podcast sætter fokus på, hvordan man lever et godt liv på trods af og sammen med sorg. Vi tager udgangspunkt i vores egne erfaringer, men vi er også nysgerrige på, hvad gør andre for at leve livet fuldt ud. Vi inviterer gæster ind i podcasten. Gæster, som enten selv lever med sorgen, eller som har ekspertise indenfor sorg, og omsorg for sørgende. Podcastens formål er at inspirere dig til at leve et godt liv med sorgen.