54. Følelser i alle retninger. Mærkedage og mindedage

I denne podcast taler vi om de tanker og følelser, som relaterer til Saras fødselsdag og Caspers dødsdag. Det er tydeligt, at vi går med det, der føles godt, og det kan være noget helt andet end året før. Få en status på hvor vi er henne i vores liv med sorgen lige nu, og skriv gerne en kommentar på hvordan du har markeret din seneste mærke- eller mindedag.

Om Podcasten

Vi kommer alle til at opleve sorg på et eller andet tidspunkt i vores liv. Hvordan vi oplever sorgen er helt individuelt, og sorgen er lige så forskellig som vores fingeraftryk. Denne podcast sætter fokus på, hvordan man lever et godt liv på trods af og sammen med sorg. Vi tager udgangspunkt i vores egne erfaringer, men vi er også nysgerrige på, hvad gør andre for at leve livet fuldt ud. Vi inviterer gæster ind i podcasten. Gæster, som enten selv lever med sorgen, eller som har ekspertise indenfor sorg, og omsorg for sørgende. Podcastens formål er at inspirere dig til at leve et godt liv med sorgen.