Sommerspecial - Hannes historie

Sorgberetning i 5. måned Hanne har for fem måneder siden mistet sin 23-årige datter Sofie helt uventet, og i denne episode deler hun, hvordan sorgen føles lige nu – midt i chokket, savnet og en hverdag, der fortsætter. Det er en fortælling om at forsøge at finde vej vel vidende at sorgen ændrer sig hele tiden, ligesom omgivelserne ændrer sig. Hvis du kan genkende Hannes fortælling eller har kommentarer til den, vil vi sætte pris på at du deler dem med os. At dele er at hele.  

Om Podcasten

Vi kommer alle til at opleve sorg på et eller andet tidspunkt i vores liv. Hvordan vi oplever sorgen er helt individuelt, og sorgen er lige så forskellig som vores fingeraftryk. Denne podcast sætter fokus på, hvordan man lever et godt liv på trods af og sammen med sorg. Vi tager udgangspunkt i vores egne erfaringer, men vi er også nysgerrige på, hvad gør andre for at leve livet fuldt ud. Vi inviterer gæster ind i podcasten. Gæster, som enten selv lever med sorgen, eller som har ekspertise indenfor sorg, og omsorg for sørgende. Podcastens formål er at inspirere dig til at leve et godt liv med sorgen.