Sommerspecial - Marianne Kyed Kjeldsens historie

Da Mariannes mand fik konstateret bugspytkirtelkræft, ændrede alt sig – og knap et år senere døde han i hendes arme, omgivet af deres børn. I denne ærlige og rørende fortælling sætter Marianne ord på sorgen og kærligheden. Hør om hendes ritualer og hvordan hun har fået lavet forskellige ting, som hjælper hende med at fortsætte livet. Hvis du kan genkende noget fra Mariannes fortælling, eller har lyst til at dele noget fra dit eget liv, hører vi gerne om det. At dele er at hele.

Om Podcasten

Vi kommer alle til at opleve sorg på et eller andet tidspunkt i vores liv. Hvordan vi oplever sorgen er helt individuelt, og sorgen er lige så forskellig som vores fingeraftryk. Denne podcast sætter fokus på, hvordan man lever et godt liv på trods af og sammen med sorg. Vi tager udgangspunkt i vores egne erfaringer, men vi er også nysgerrige på, hvad gør andre for at leve livet fuldt ud. Vi inviterer gæster ind i podcasten. Gæster, som enten selv lever med sorgen, eller som har ekspertise indenfor sorg, og omsorg for sørgende. Podcastens formål er at inspirere dig til at leve et godt liv med sorgen.