18. At bruge sin cyklus til at navigere i livet med Ayoe Ramati
Denne episode har personligt lært mig utroligt meget og tændt en gnist i mig om, at jeg skal lære min egen krop endnu bedre at kende… For både kvinder og mænd er denne episode enormt lærerig, for vi lever som en helhed, vi lever sammen og det gør vi bedst, hvis vi kender til og forstår hinandens verdener, og de kroppe vi bor i.Derfor inviterer jeg dig til og glædes jeg over, at kunne give dig muligheden for at dykke ned i cyklussen sammen med Ayoe Ramati.Ayoe er iværksætter, podcastvært, forfatter og cyklusformidler og deler her i Livskompasset sin 20-årige rejse ind i den kvindelige verden og hendes mission om at frigøre kvinders uudnyttede potentiale.I afsnittet udforsker vi, hvorfor det er vigtigt at forstå og leve cyklisk med menstruation - og hvad det egentlig betyder? Som Ayoe så fint beskriver, kan man sammenligne dét at vi, der har en cyklus, ikke kender til den… er det samme som at have en Ferrari stående i garagen uden at vide, hvordan den skal køres. Vi snakker om vigtigheden af det maskuline (både den maskuline energi og mænd generelt) - for hvis der er endnu en ting, som Ayoe og jeg er enige om, så er det, at vi er ellevilde med mænd. Ayoe deler ud af sin egen rejse ind i en verden med fokus på kvindens underliv, hvordan hun selv har givet slip på skam, inviteret friheden ind - og hvordan hun har opdaget, at vi især mangler ord til at beskrive cykluslivet.Vi kommer ind på, hvordan Ayoe gennem retreats og sin nye uddannelse “Cyklusformidler” hjælper kvinder med at stå stærkere i sig selv og navigere i livet gennem kendskaben til deres cyklus.Lyt med og bliv inspireret til at omfavne din (eller din kvindes) cyklus og leve i harmoni med din krop og sjæl 🎙️💖KramLærke Wolffgang