9. Evnen til at danse gennem livet med Mikkala Kissi

Nogle gange møder man et menneske, man bare klikker rigtig godt med - og dét skal I være vidne til i ugens afsnit.Jeg har nemlig inviteret Mikkala Kissi ind i studiet til en snak om, hvilken gave og hjælp det kan være, når vi formår at lytte til vores krop. Professionel danser, yoga- og pilates instruktør, certificeret kostvejleder samt kinesiolog OG founder af Living Yolates er det, vi kan skrive på Mikkalas CV. En forretningskvinde forklædt i dans, vil jeg nok kalde hende efter at have snakket med hende og deltaget i hendes workshops. Living Yolates er en holistisk praksis, filosofi, metode samt et fællesskab og uddannelse, der kombinerer yoga, pilates og dans. Især dansen finder jeg tydelig og inspirerende i denne samtale, hvor vi kredser meget om at “danse gennem livet”. Vi hører nemlig om Mikkalas historie med et perspektiv af, hvordan hun har taget beslutninger gennem livet - både personligt og forretningsmæssigt. Værdierne og de grundlæggende tanker bag Living Yolates er netop også dem, som Mikkala lever sit eget liv ud fra.Derfor, er du interesseret i at lære mere om, hvordan du kan lytte til din krop, hvordan du kan leve mere i “flow”/danse gennem livet, eller hvad filosofien bag Living Yolates er, jamen så er dette afsnit for dig!God lytter og god energi herfra ☀️KramLærke Wolffgang

Om Podcasten

Samtaler om hvad vi er dannet af som mennesker, og hvordan vi lever fra vores Livskompas 🎙️ Dit livskompas er det indre guideværktøj, der hjælper dig med at mærke livet, træffe beslutninger og leve et liv i overensstemmelse med, hvem du virkelig er, og hvad du ønsker at opnå i livet. Det betyder at have modet til at følge den retning, som dit hjerte og intuition peger på, selv når det kan føles udfordrende eller går imod forventninger fra dine omgivelser 🌀 Livskompasset bringer dig viden, inspiration, perspektiver og personlige historier, der vil hjælpe DIG med at følge dit eget livskompas.