Aktivitetsudløst kronisk kompartmentsyndrom - en diagnose lige til højrebenet!

Velkommen til Lyddoping - med dagens gæst Simon Døssing, PhD og overlæge v. Institut for idrætsmedicin og Idrætskirurgisk sektion, Bispebjerg/Frb. Hospital. Som atlet, træner eller sundhedsbehandler er du uden tvivl løbet ind i underbenssmerter, som ofte forværres ved løbeaktivitet – selv få minutters løb kan give voldsomme smerter - men hvorfor?! Er det skinnebensbetændelse, afklemningssyndrom, muskeloverbelastning eller aktivitetsudløst kronisk kompartmentsyndrom? I dag sætter vi fokus på sidstnævnte, det aktivitetsudløst kronisk kompartmentssyndrom, som er den næsthyppigste årsag til underbenssmerter hos idrætsudøvere. Diagnosen er nemlig vanskelig, og fejldiagnosticering kan forklare et dårligt behandlingsrespons hos flere patienter, som lægger sig under kniven. Så lyt med i dag og bliv skarpere på at stille diagnosen, bliv opdateret på behandlingsmulighederne og find ud, hvorfor dagens gæst, Simon Døssing, i forbindelse med et nyt forskningsprojekt i netop AKK både er ved at gøre sig selv arbejdsløs og samtdig ved tabe en kasse øl! // vært Eva Rudjord

Om Podcasten

Velkommen til LydDoping. Dansk Sportsmedicins podcast omhandlende alt, hvad der sker i Danmark indenfor idrætsmedicin. Lyt med, når vi diskuterer månedens temaartikel i DSM med forfatterne bag og stiller de spørgsmål, du selv sidder med. Jeres vært hedder Eva Rudjord - og alle spørgsmål, kommentarer, ris eller ros til programmerne kan sendes til info@dansksportsmedicin.dk Udsendelserne er produceret i samarbejde med Lubdub Productions Tusind tak, fordi I lytter med!