Det neuromuskulære system bliver også gammelt - men kan vi træne det ungt? - Casper Søndenbroe

Når vi diskuterer styrketræning, falder snakken oftest på, hvordan vi ude i selve musklen optimerer forholdene, så vi får størst mulig vækst af musklen. Paradoksalt glemmer vi ofte at se på, hvordan vi egentlig aktiverer – og herved bestemmer udviklingen af – musklen.  Det laver vi om på i dagens udgave af LydDoping, hvor vi får besøg af Casper Søndenbroe, Postdoc v. Idrætsmedicinsk Afd. Bispebjerg Hospital og Ph.d. i aldring og muskelforskning, til en snak om det neuromuskulære system – vi sætter altså fokus på forbindelsen mellem nerven og musklen. Casper har udgivet et nyt studie, hvor man undersøger effekten af tung styrketræning på den neuromuskulære funktion hos ældre mænd. I dagens udgave af LydDoping fortæller Casper om, hvad der sker med det neuromuskulære system, når vi ældes – og ikke mindst – hvordan vi kan træne, hvis vi gerne mindske de degenerative aldersforandringer.  Husk, at I altid er velkomne til at skrive spørgsmål, både til denne og tidligere episoder, enten til vores mail redaktion@dansksportsmedicin.dk, eller via vores hjemmeside, hvor du også skriver dig op til vores gratis nyhedsmail. Hav en skøn dag //  Eva Rudjord  Casper Søndenbroes artikel til Dansk Sportsmedicin: https://dansksportsmedicin.dk/tung-styrketraening-skaber-positive-forandringer-i-det-neuromuskulaere-system-hos-aeldre/

Om Podcasten

Velkommen til LydDoping. Dansk Sportsmedicins podcast omhandlende alt, hvad der sker i Danmark indenfor idrætsmedicin. Lyt med, når vi diskuterer månedens temaartikel i DSM med forfatterne bag og stiller de spørgsmål, du selv sidder med. Jeres vært hedder Eva Rudjord - og alle spørgsmål, kommentarer, ris eller ros til programmerne kan sendes til info@dansksportsmedicin.dk Udsendelserne er produceret i samarbejde med Lubdub Productions Tusind tak, fordi I lytter med!