Korsbåndsskader - Hvordan forebygger vi skaderne bedre?
Korsbåndsskader er hyppige blandt håndbold- og fodboldspillere. Konsekvenserne er alvorlige både på kort sigt, med en skadesperiode på omkring ét år, og på lang sigt, hvor risikoen for knæartrose øges betydeligt.Langt de fleste korsbåndsskader kan forebygges gennem enkle, faste øvelser. Alligevel har kun få danske sportsklubber skadesforebyggende træning som en fast del af programmet.I denne episode taler vi med Kristine Sørensen og Christian Odgaard, der har undersøgt, hvordan man kan implementere forebyggende tiltag i en dansk, foreningsdrevet ungdomsfodboldklub. De giver deres bud på, hvilke strukturelle ændringer der skal til for at sikre, at øvelserne fastholdes som en integreret del af træningen.Vi følger op med Region Nordjyllands regionspolitikere for at drøfte, hvad man politisk kan gøre for at mindske risikoen for skader.Har du et spørgsmål, forslag eller en kommentar? Skriv i podcasttråden eller send en mail til redaktion@dansksportsmedicin.dk.Uanset om du er træner, læge, fysioterapeut, politiker, forælder eller fodboldspiller, giver episoden indsigt i en vigtig udfordring i dansk foreningsidræt.