#157 - Alle er vi skabere - Human Design Typerne - Embodied Manifestation - Luca Sofia

Luca Sofia har podcasten Embodied Manifestation. Hun er uddannet psykomotorisk terapeut, Human Design reader og manifestationsguide. I dette interview er hun med på en online-forbindelse for at udvide vores kendskab til bevidst skabelse.

BEMÆRK:

HUSK at slå dit chart op før du hører denne, da Luca Sofia gennemgår Human Design typerne - det kan du gøre her:

https://www.mybodygraph.com/

Luca Sofia siger, at vi hele tiden skaber - det er bare sjovere at manifestere bevidst. Human Design Charts hjælper til at forstå hvordan man bedst spenderer ens energi og derved få et bedre manifestationsflow.

Der er også et chart der beskriver den ubevidste del af et menneske - og selvom dette er en kort introduktion til et stort system, har Luca Sofia formået at gøre mig sulten efter mere.

Og da jeg havde lidt svært ved at høre det hele i situationen -er det først nu ved genhør, at det går op for mig hvor meget den type passer på mig. Især det med at gøre noget hurtigt og så måtte gå tilbage et par skridt og rette til - det er fx ikke første gang, jeg skriver denne tekst!

Vi taler rigtig meget om underbevidsthedens loops og programmer, der blev indoptaget da vi var helt små. Luca Sofia binder det at hæve sit selvværd sammen med at ændre gamle mønstre- det handler for hende om at være nysgerrig på, hvorfor vi tiltrækker det vi gør - og droppe selvbebrejdelsen.

Overskriften kunne lyde lidt som en af afsnittene på Embodied Manifestation, bemærk dog alligevel nuanceforskellen!

Tak for at lytte med og tjek lige disse:

LINKS:

Tjek lige instagram:

https://www.instagram.com/lucasofia/

I samtalen nævner Luca Sofia en discount på deep dive og den finder du her:

https://www.lucasofia.dk/human-design-deep-dives

Link til Luca Sofias triggered-pakke:

https://www.lucasofia.dk/selvterapiguide-trigget

 

 

PS. Det jeg nævner om Luca Sofias horoskop angår en signatur af at få stor indflydelse på det kollektivt ubevidste. Jeg er dybt optaget af denne arketype (12.hus) om end jeg stadig kæmper med at finde ord til det, og du er velkommen til at læse mere om det i mine breve - der indgår også poesi i de breve, digte fylder for tiden mest, så det skal man lige være til.

Du kan tilmelde dig her ved at trykke på subscribe oppe i hjørnet. Der er ingen garantier med det brev og de fleste der tilmelder sig, framelder sig igen, men nu har du tilbuddet.

kh Mannah

Om Podcasten

Velkommen til et livsfilosofisk samtalemagasin, hvor jeg, Mannah, taler med forfattere, undervisere, healere og tankeledere om livsmestring. At mestre sit liv har mange facetter til sig, og derfor spænder emnerne vidt og bredt. Det er på den måde en podcast, du kan stemple ind og ud af, alt efter hvilke emner der fanger din interesse. Men jeg elske at have dig med på hvert et skridt af vejen. Mit håb er at samtalerne vil inspirere dig til at finde den vej, kun du kan gå. Mit overordnede ønske er at fremme viden og visdom, der åbner for højere bevidsthed og indsigtsrige perspektiver på eksistensen og os selv — på en så laid back måde som muligt. Astrologi er blevet en slags livline for mig til at forstå, hvad der foregår under overfladen, så også det kan blive set, hørt og elsket. Spørg mig om Terapeutisk Astrologi hvis du vil høre mig tale meget længe - men i den her podcast er det de mange forskellige stemmer, jeg er optaget af. Jeg elsker at interviewe mennesker med noget vigtigt på hjertet! Indimellem stempler jeg ind med et astrologisk filter på temaerne. Det er dit liv, vi taler om! - Derfor er det jo sjovere, når du er med. Kærligst Mannah, Terapeutisk Astrolog og Interviewer Kontakt mig her: Lydenafetbedreliv@gmail.com Web: https://www.mannahguldager.com/ YouTube: https://www.youtube.com/missmannah Engelsk Podcast: https://therapeuticastrology.pairsite.com/