#158 - Beyond med Kristian Thorsager - Kanaliseret musik

VELKOMMEN TIL denne episode som jeg har krydret med bidder af Kristian Thorsagers musik, for at føre dig med ind i hans musikalske univers. Kristian Thorsager er et kendt navn i Danmark indenfor healingsmusik - han er også uddannet healer - men vejen hertil har bydt på lejligheder til at tvivle på ham selv. Musikken har dog vundet, fordi - som han siger - Det kunne ikke være anderledes!

Det er et vidunderligt møde, der starter -før vi optager- med at Kristian refererer til en ubalance i mig, som jeg har nævnt, i et tidligere program. All will be revealed - men mit hovedfokus her er at præsentere dig for manden bag den stemningsfulde musik som du i øvrigt kan finde lige her:

https://open.spotify.com/artist/3Z8WiWwj7YUmbEf9ldhEkL

I denne samtale vil du UDOVER SMUK MUSIK høre om:

- Meditation, Flow-tilstand og chanting

- Kristians proces med at etablere sig som artist

- Kristian Thorsagers måde at være musiker eller måske snare komponist på (spoiler alert: det lyder som kanalisering)

- Kollektive feminine og maskuline projektioner (noget ubevidst der føres over på andre) og traumer (fordi det IKKE er sandt, at mænd altid skal være in action)

- Refleksioner over hvorfor der er flere kvinder end mænd i spirituelle kredse + Mandens feminine udtryk

- Tomrummet / fylden i tomhedsfølelsen

..og naturligvis et par astrologiske noter og andre komplementære udvekslinger. 

ER så glad for at kunne tilbyde dig denne time - så tag den og brug den - Chill out og lad dig føre nye steder hen.

Kærligst Mannah -- https://www.mannahguldager.com/

 

PS. LINKS til Kristian Thorsager:

http://kristianthorsager.com/

og hvis ikke du bruger spotify, kan musikken købes her:

https://www.amazon.com/Beyond-Kristian-Thorsager/dp/B07MPQXVB8

Om Podcasten

Velkommen til et livsfilosofisk samtalemagasin, hvor jeg, Mannah, taler med forfattere, undervisere, healere og tankeledere om livsmestring. At mestre sit liv har mange facetter til sig, og derfor spænder emnerne vidt og bredt. Det er på den måde en podcast, du kan stemple ind og ud af, alt efter hvilke emner der fanger din interesse. Men jeg elske at have dig med på hvert et skridt af vejen. Mit håb er at samtalerne vil inspirere dig til at finde den vej, kun du kan gå. Mit overordnede ønske er at fremme viden og visdom, der åbner for højere bevidsthed og indsigtsrige perspektiver på eksistensen og os selv — på en så laid back måde som muligt. Astrologi er blevet en slags livline for mig til at forstå, hvad der foregår under overfladen, så også det kan blive set, hørt og elsket. Spørg mig om Terapeutisk Astrologi hvis du vil høre mig tale meget længe - men i den her podcast er det de mange forskellige stemmer, jeg er optaget af. Jeg elsker at interviewe mennesker med noget vigtigt på hjertet! Indimellem stempler jeg ind med et astrologisk filter på temaerne. Det er dit liv, vi taler om! - Derfor er det jo sjovere, når du er med. Kærligst Mannah, Terapeutisk Astrolog og Interviewer Kontakt mig her: Lydenafetbedreliv@gmail.com Web: https://www.mannahguldager.com/ YouTube: https://www.youtube.com/missmannah Engelsk Podcast: https://therapeuticastrology.pairsite.com/