#176 - Maya Fridan - Del 3 i serien med erfarne clairvoyante

"Maya Fridan er clairvoyant - er du?" Sådan lyder titlen på Mayas bog udgivet i 2011.

Og det er præcis hvad vi taler om. Vi taler om hvad er clairvoyance i Mayas perspektiv, hvorfor det var vigtigt for hende i sin tid at blive clairvoyant og endda få sin egen clairvoyanceskole, og om alle har spirituelle gaver.

Jeg starter med at blive lidt nervøs, da Maya komplimenterer mine noter, for jeg har en tendens til at sende spørgsmål forinden, som jeg ikke ser så meget på, når vi faktisk mødes. Men heldigvis er hun med på at jeg giver los, og spørger til det, jeg helst vil. I den her serie tillader jeg mig at spørge om, hvorfor vi er her - og til det svarer Maya at det handler om karma og ultimativt udvikling til kærlighedsbevidsthed. Midt i samtalen får vi en guidet meditation, som den er beskrevet i Mayas bog, så jeg håber det er muligt dig at finde nogle minutters ro til det. Ellers kan du høre det til inspiration og gøre det for dig selv senere.

Den er et MUST HEAR og jeg kan altså anbefale at høre serien i fuld længde, hvis du vil omkring emnet fra flere forskellige mangeårige erfaringer med åndeverdenen. 

Maya Fridan har fundet samtlige skorpion-elementer i sit liv - og det begejstrer astrologen....!! Stenbukken synes jeg også træder klart igennem - stenbukken må ofte gøre det hårde arbejde, fordi det er rigtigt, - den har også brug for tid til at være alene og finde hvile. 

 

PS det citat jeg ikke kunne huske fra hjemmesiden er:               

"Sammen med dine guiders energi skaber vi sammen en magi."

LINKS

https://www.maya-fridan.dk/

https://www.clairvoyanceskolen.dk/

og til mig:

https://www.mannahguldager.com/

Om Podcasten

Velkommen til et livsfilosofisk samtalemagasin, hvor jeg, Mannah, taler med forfattere, undervisere, healere og tankeledere om livsmestring. At mestre sit liv har mange facetter til sig, og derfor spænder emnerne vidt og bredt. Det er på den måde en podcast, du kan stemple ind og ud af, alt efter hvilke emner der fanger din interesse. Men jeg elske at have dig med på hvert et skridt af vejen. Mit håb er at samtalerne vil inspirere dig til at finde den vej, kun du kan gå. Mit overordnede ønske er at fremme viden og visdom, der åbner for højere bevidsthed og indsigtsrige perspektiver på eksistensen og os selv — på en så laid back måde som muligt. Astrologi er blevet en slags livline for mig til at forstå, hvad der foregår under overfladen, så også det kan blive set, hørt og elsket. Spørg mig om Terapeutisk Astrologi hvis du vil høre mig tale meget længe - men i den her podcast er det de mange forskellige stemmer, jeg er optaget af. Jeg elsker at interviewe mennesker med noget vigtigt på hjertet! Indimellem stempler jeg ind med et astrologisk filter på temaerne. Det er dit liv, vi taler om! - Derfor er det jo sjovere, når du er med. Kærligst Mannah, Terapeutisk Astrolog og Interviewer Kontakt mig her: Lydenafetbedreliv@gmail.com Web: https://www.mannahguldager.com/ YouTube: https://www.youtube.com/missmannah Engelsk Podcast: https://therapeuticastrology.pairsite.com/