#308 - Om Hvordan Du Får Mest For Pengene i Terapi - Den Terapeutiske Alliance - Psykodynamisk Terapi - Solo med Mannah

Ih, hvor dejligt, du er her! Næsten et år siden sidst! Som jeg får sagt i dette afsnit, bliver det nok mest monologer. Men selvom jeg kæmper for at skabe stabilitet i mit liv, er det overraskelserne, jeg lever for. Så hvem ved - måske jeg får helt særlige gæster eller udflugter undervejs. Men nu starter vi med forskellige emner på mit hjerte. Jeg kommer til at udgive mere sporadisk end tidligere - og sjældnere, da jeg også holder lidt liv i den engelske, Therapeutic Astrology. Du vil nok se at mine emner kommer til at centrere sig netop om det, terapi, astrologi og meditation, da det er hvad der optager mig mest -- udover mennesker, dem er jeg dybt fascinerede af, og har da derfor et håb om at komme til at interviewe igen også- I denne episode vil du høre nogle tanker, jeg har gjort mig om det at gå i terapi. Jeg har tænkt over, hvorfor det har været så besværligt for mig igennem mange år. En kæmpe faktor er, hvor dyrt det er - så lad os tale lidt om, hvordan vi som klienter i samtaleterapi kan indstille os på, hvad det overhovedet er. Det er jo et sted til forandring - men vi kan ikke trylle en kæreste frem eller ensomheden væk i terapi. Så hvis vi bruger tiden på at være frustrerede over det, ja, så er det fx spild af penge. Lad os tale om, hvordan man kan være i terapi på en måde, så resultater faktisk er meget sandsynelige, og hvordan det hele ikke går op i et fokus på terapeuten, men mere fokus på, hvordan DU SELV kan gribe det, der er til dig i situationen. Jeg mener faktisk, at man skal lære at gå i terapi, selvom det er et frit rum, og man kan sige alt, selvfølgelig. Tak for at være til Mannah   Min primære hjemmeside lige nu er: https://www.therapeuticastrologer.com/

Om Podcasten

Velkommen til et livsfilosofisk samtalemagasin, hvor jeg, Mannah, taler med forfattere, undervisere, healere og tankeledere om livsmestring. At mestre sit liv har mange facetter til sig, og derfor spænder emnerne vidt og bredt. Det er på den måde en podcast, du kan stemple ind og ud af, alt efter hvilke emner der fanger din interesse. Men jeg elske at have dig med på hvert et skridt af vejen. Mit håb er at samtalerne vil inspirere dig til at finde den vej, kun du kan gå. Mit overordnede ønske er at fremme viden og visdom, der åbner for højere bevidsthed og indsigtsrige perspektiver på eksistensen og os selv — på en så laid back måde som muligt. Astrologi er blevet en slags livline for mig til at forstå, hvad der foregår under overfladen, så også det kan blive set, hørt og elsket. Spørg mig om Terapeutisk Astrologi hvis du vil høre mig tale meget længe - men i den her podcast er det de mange forskellige stemmer, jeg er optaget af. Jeg elsker at interviewe mennesker med noget vigtigt på hjertet! Indimellem stempler jeg ind med et astrologisk filter på temaerne. Det er dit liv, vi taler om! - Derfor er det jo sjovere, når du er med. Kærligst Mannah, Terapeutisk Astrolog og Interviewer Kontakt mig her: Lydenafetbedreliv@gmail.com Web: https://www.mannahguldager.com/ YouTube: https://www.youtube.com/missmannah Engelsk Podcast: https://therapeuticastrology.pairsite.com/