#352 - Thomas Maria Melchior - Søstre For Livet - Søsterfællesskaberne og Deres Hospitaler - En Anerkendelse af Nonnernes Store Bidrag til Moderne Sygehuse

Dette er den glemte historie bag udviklingen af den moderne velfærdsstat. Thomas Maria Melchior har gjort en stort stykke research arbejde, som vi i dette afsnit dykker ned i på baggrund af hans nylig udgivne bog "Søstre For Livet" fra Gads Forlag. Thomas Maria Melchior er læge, ph.d. og har af personlige grundige interesseret sig for nonnernes glemte historie -  Bogen rummer glemte fortællinger om det fundament, som de moderne behandlingshospitaler hviler på. Vi hører fx hvordan søstrene fandt deres åndelige styrke i religionen, hvilket gav dem en ekstraordinær udholdenhed i deres krævende sygefaglige arbejde. Lyt med når vi taler om: - Kloster- og ordensliv for kvinder i Danmark- Fra stuekone til moderne sygepleje - Det menneskelige aspekt ved ordenssøstrenes og deres filantropiske indsats - Modstanden mod at anerkende nonnernes bidrag - Dragten, der skulle skabe lighed, men alligevel afslørede forskelle - Lægernes forhold til nonnerne- Udvikling og økonomi bag katolske sygehuse - Centralisering af sygehusvæsenet førte til lukning af mange små hospitaler - Hvordan søstrene hjalp kvinder og børn gennem deres fællesskaber - Åndelig omsorg – hvad betyder det egentlig? Et interessant citat fra bogen, skrevet af Thomas Maria Melchior på side 26, beskriver de såkaldte stuekoner:   "Ideelt kom en stuekone fra almueklassen. Hun skulle have en god moral, være sund 'på sjæl og legeme', og have et godt syn og god hørelse. Dertil skulle hun have et godt hjerte, være religiøs og have talent for renlighed og orden. Det var imidlertid svært at finde stuekoner, der levede op til dette smukke ideal. Man foretrak derfor borgerenker mellem 30 og 50 år med godt helbred. Stuekonerne havde ringe arbejds- og levevilkår, og respekten lå på et lavt sted. Deres personlige frihed var stærkt begrænset, og de havde intet privatliv. Stuekonerne blev kontrolleret og skulle stille kaution for inventaret på den stue, hvor de arbejdede." Vi berører også kort begrebet kald, som kan tolkes på flere måder i dag: -Det kan bruges til at udnytte mennesker med et godt hjerte og give dem lavere løn (Kilde: Mannah). - Men som Thomas også påpeger, kan det handle om en livsopgave drevet af overbevisning eller en indre drift, der gør at man uegennyttigt påtager sig ægte omsorg for næsten og ønsket om at gøre sit bedste for andre. Andre emner, vi diskuterer, inkluderer: - Kravet om at være ugift hvor kærligheden så adresseres til Kristus - Diakonisser, Sankt Josefs Hospital og katolske skoler - Eksistentielle aspekter af opofrelse - Når religion gennemsyrer et land - Ansøgningen til at blive nonne OG Hvorfor alle de nonne-drevne hospitaler i dag er lukket ned og har været det i 30 år!! LINKS: Find bogen vi taler om - og som jeg håber vi kan tale videre om - lige her: https://gad.dk/soestre-for-livet Du kan også tjekke denne anmeldelse af bogen: https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/kirke-og-religion/soestre-for-livet   Mannahs hjemmside: https://www.mannahguldager.com/  

Om Podcasten

Velkommen til et livsfilosofisk samtalemagasin, hvor jeg, Mannah, taler med forfattere, undervisere, healere og tankeledere om livsmestring. At mestre sit liv har mange facetter til sig, og derfor spænder emnerne vidt og bredt. Det er på den måde en podcast, du kan stemple ind og ud af, alt efter hvilke emner der fanger din interesse. Men jeg elske at have dig med på hvert et skridt af vejen. Mit håb er at samtalerne vil inspirere dig til at finde den vej, kun du kan gå. Mit overordnede ønske er at fremme viden og visdom, der åbner for højere bevidsthed og indsigtsrige perspektiver på eksistensen og os selv — på en så laid back måde som muligt. Astrologi er blevet en slags livline for mig til at forstå, hvad der foregår under overfladen, så også det kan blive set, hørt og elsket. Spørg mig om Terapeutisk Astrologi hvis du vil høre mig tale meget længe - men i den her podcast er det de mange forskellige stemmer, jeg er optaget af. Jeg elsker at interviewe mennesker med noget vigtigt på hjertet! Indimellem stempler jeg ind med et astrologisk filter på temaerne. Det er dit liv, vi taler om! - Derfor er det jo sjovere, når du er med. Kærligst Mannah, Terapeutisk Astrolog og Interviewer Kontakt mig her: Lydenafetbedreliv@gmail.com Web: https://www.mannahguldager.com/ YouTube: https://www.youtube.com/missmannah Engelsk Podcast: https://therapeuticastrology.pairsite.com/