31. Lyden af selvkritik

Er du nogensinde kritisk overfor dig selv? Har du sådan nogle automatiske stemmer, der fortæller dig at "du burde jo kunne huske, at det her er du ikke god til" eller "du er altid så doven", eller .. ? I denne episode taler jeg om selvkritik: hvordan det kan optræde i tanker og krop, hvad der kan udløse det, hvad er funktionen af indre selvkritik? Hovrdan påvirker det vores krop, adfærd og overbevisninger om verden og os? Og selvfølgelig også nogle ideer til gode måder at være sammen med sig selv på, og som måske kan lindre og ændre de stemmer. Din vært: Lotte Pia Stenfors, terapeut og underviser. E-mail: lotteps@gmail.com Instagram: lyden_af_naerhed   Jeg nævner blandt andet Kristin Neff, Chris Germer (Self compassion), og Britt Frank (sidstnævnte er forfatter af The science of stuck).

Om Podcasten

Vi er skabt til at kunne bevæge os tæt på og væk igen i en naturlig rytme. Til at kunne mærke hvad vi vil og ikke vil; i livet, i beslutninger, i relationer. Så hvordan styres det her, fra dybt inde i os, i vores hjerne og krop? Hvordan kan vi bygge mere båndbredde, og hvordan kan vi hele på vores knubs, sådan at vi har tilgang til os selv og til et liv der opleves rigt og meningsfyldt? Hvor vi er mærkbare mennesker som tør føle at vi hører til. En personlig og faglig podcast. Vært: Lotte Pia Stenfors