39. Alene. Del 1

  Med denne episode starter en serie episoder der alle kommer ud fra temaet at være alene.  Hvad kan få os til at føle os alene? Eller ensomme? Hvad gør det ved os når vi er det, især gennem stærke oplevelser? Jeg fik en e-mail fra en lytter, som gav mig temaet. I denne episode taler jeg selv, og deler både tanker der kom mens jeg skrev frit fra temaet, lidt perspektiver fra kropslig psykoterapi og relationel neurobiologi, og til sidst en lille guidet nærværsøvelse til dig.  De næste episoder er samtaler med min ven og kollega Charlotte Heje Haase, hvor vi sammen taler om mange flere aspekter og vilkår. Men først denne åbningsepisode.  Et stort og hjertevarmt tak, til dig der skrev til mig! Jeg nævner sangen Lonely af Marie Petra, og Speed of the sound of loneliness (John Prine).    Din vært: somatisk psykoterapeut og underviser, Lotte Pia Stenfors Skriv til lotteps@gmail.com for spørgsmål, terapi eller kurser/foredrag.     

Om Podcasten

Vi er skabt til at kunne bevæge os tæt på og væk igen i en naturlig rytme. Til at kunne mærke hvad vi vil og ikke vil; i livet, i beslutninger, i relationer. Så hvordan styres det her, fra dybt inde i os, i vores hjerne og krop? Hvordan kan vi bygge mere båndbredde, og hvordan kan vi hele på vores knubs, sådan at vi har tilgang til os selv og til et liv der opleves rigt og meningsfyldt? Hvor vi er mærkbare mennesker som tør føle at vi hører til. En personlig og faglig podcast. Vært: Lotte Pia Stenfors