Politisk kaos i Amerika og den kommende Venstre generation

I 2. del af Lyden af Venstre får Tommy Ahlers besøg af Venstres egen USA-ekspert, medlem af Folketinget Mads Fuglede, som skal gøre os klogere på den politiske situation i USA. Så får vi også besøg af kommuneforeningsformand og tidligere formand for VU i Odense Casper Christiansen, som er med over en telefonforbindelse. Han skal fortælle lidt om, hvordan de i Odense er gode til at inddrage VU’erne, og hvilken betydning det kan have at få dem engageret i Venstre.Til slut får vi besøg af Jane Heitmann. Hun er medlem af Folketinget og er Venstres psykiatri- og ældreordfører. Hun vil fortælle lidt om sin meget særlige oplevelse til dronningens hofbal. Endnu en gang har vi en masse at tage fat på. Vi håber, I vil lytte med.https://www.venstre.dk/partiet/podcast-lyden-af-venstre

Om Podcasten

Venstre går nu helt nye veje, når det gælder kommunikation til medlemmer og andre med interesse for Venstre. For første gang lancerer Venstre sin egen podcast, hvor medlemsbladet "Liberalt Overblik" er tænkt som radioformat. Spændende gæster og politiske emner kombineres med nyt fra organisationen - og der bliver pudsige indslag fra skuffen med overflødig viden. Vært på podcasten er folketingsmedlem Tommy Ahlers. Podcasten bliver optaget på gode gamle iværksætter maner med håndholdt mikrofon og med 4 lydisolerende skillevægge på et kontor på Christiansborg. Vi håber, I har lyst til at lytte med. Vi lyttes.