Den vilde weekend, interviewet med Mette Frederiksen og sindelagsoprustning

Chefredaktørerne vender sidste uges interview med statsminister Mette Frederiksen i podcasten. Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon taler om, hvorvidt de fik det ud af interviewet, som de ønskede.   Derefter går turen til Washington og fredagens seance i Det Hvide Hus, der endte i en voldsom konfrontation mellem Zelenskyj, Trump og Vance.    Turen går videre over Atlanten til London, hvor en stribe stats- og regeringschefer fra Europa og Canada og topfolk fra FN, NATO og EU mødtes med Zelenskyj. Corydon og Lykkeberg dykker ned i mekanismerne mellem USA, Europa og Rusland.   De slutter af med et begreb, som de selv har skabt: sindelagsoprustning. Hvad det præcist dækker over, kan du høre i podcasten.

Om Podcasten

To af landets mest indsigtsfulde og originale analytikere, har samlet tankerne og slået bro mellem erhvervsmediet Børsen og den intellektuelle modstandsavis Information. I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast, bringer Børsens chefredaktør og tidligere finansminister Bjarne Corydon og Informations chefredaktør og forfatter Rune Lykkeberg økonomi, kultur, politik og ideer sammen med personlige iagttagelser, når de debatterer og analyserer tidens største dagsordener – og nogle af de noget mindre. Det er oplysende, overraskende og indimellem også lidt voldsomt. Udkommer ugentligt.