Særudgave: Mette Frederiksen i krydsild hos Lykkeberg og Corydon

For første gang i podcastens etårige levetid har Lykkeberg & Corydon besøg af en gæst. Statsminister Mette Frederiksen (S) svarer på spørgsmål fra de to chefredaktører, som også giver deres besyv med om rigets og klodens tilstand. I løbet af den halvanden time lange samtale kommer de blandt andet ind på spørgsmål som: Hvor meget vejer man sine ord, efter Donald Trump er blevet amerikansk præsident? Og hvad er den langsigtede økonomiske plan for Danmark – der er jo ikke råd til det hele?  Der bliver også tid til at diskutere europæisk sikkerhed og den amerikanske foragt for EU. Den store oprustning og det nye forsvar. Sociale medier, big tech og polarisering. Og endelig – og selvfølgelig – corona, mink og midterregering.    

Om Podcasten

To af landets mest indsigtsfulde og originale analytikere, har samlet tankerne og slået bro mellem erhvervsmediet Børsen og den intellektuelle modstandsavis Information. I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast, bringer Børsens chefredaktør og tidligere finansminister Bjarne Corydon og Informations chefredaktør og forfatter Rune Lykkeberg økonomi, kultur, politik og ideer sammen med personlige iagttagelser, når de debatterer og analyserer tidens største dagsordener – og nogle af de noget mindre. Det er oplysende, overraskende og indimellem også lidt voldsomt. Udkommer ugentligt.