Coronasjask, Tesfayes eneulykke og veganerne kommer

Vil man være en dygtig dreng eller pige i dansk politik for tiden, er der EN ting, man skal være god til. At bekæmpe pandemier. Eller i hvert fald til at tage sig godt ud, mens man forsøger. Men hvordan har tropsførerne for rød og blå blok – Mette Frederiksen og Jakob Ellemann – hver især klaret den prøve?

I den forgangne uge har dansk politik også budt på noget så underholdende som en eneulykke. Nemlig da en minister i et tweet – helt uopfordret – i noget, der vist nok skulle have været frisk, folkelig bemærkning om noget så uskyldigt som fodbold, fik demonstreret ualmindelig dårlig dømmekraft.

Og så fik kødæderne endelig noget, der ligner en regulær opposition, da Veganerpartiet med 20.000 underskrifter blev opstillingsberettiget til Folketinget. Men har sådan et parti en pølsepinds chance for at blive valgt ind? Er det dem, der skal arve Alternativets vælgere? Og hvordan mon en veganer stiller sig til pasningsgaranti, NATO og pensionsalder?

Om Podcasten

OBS: Politikens politiske podcast findes nu under navnet 'Uden For Citat'. Masserne & Magten oversætter magtspillet på Christiansborg, så du forstår, hvad der egentlig foregår. Vi sætter lyd til ugens højdepunkter i dansk politik. Bo Søndergaard stiller spørgsmålene til politisk redaktør Anders Bæksgaard. Podcasten er kun for Politiken-abonnenter. Det kan du blive på politiken.dk/shop.