#7 MAGASINET: High Maintenance, Pablo Llambias, Barselona

Vi hopper fra den ene by til den anden i denne udgave af MAGASINET. Først følger vi potsælgeren, The Guy, der i tv-serien High Maintenance cykler rundt og sælger pot til forskellige skæve New Yorkere. Derefter tager vi med Pablo Llambias rundt til alle Danmarks rådhuse i den specielle roman Zombierådhus. Sidst, men ikke mindst, skal vi høre om bandet Barselona, der i år har udgivet hele to debutalbum. Afsnittet er som sædvanlig spækket med god musik. Så tag høretelefonerne på og lyt med. Din vært er Emil Eggert Scherrebeck. I redaktionen sidder desuden Thomas Vang Glud.

Om Podcasten

Magasinet er lavet til dig, der mangler inspiration til tv-serier, bøger og plader. Det tager kun ti minutter, og når du kommer ud på den anden side vil du være godt klædt på til at bevæge dig rundt i kulturens jungle. Magasinet er en podcast fra Vejle Bibliotekerne. Din vært er Emil Eggert Scherrebeck. I redaktionen sidder desuden Thomas Vang Glud.