Episode 128 - 5 års arbejde om forbrugernes ret til erstatning

Forbrugernes ret til erstatning har fyldt en del i de fem år, Anders Schäfer arbejdede med sin nye bog, der også – næsten - har gjort ham til dr.jur. Ifølge ham har vi i Danmark en del forbedringsmuligheder, når det handler om retsudviklingen. Og desværre ser han ikke nogen stor effekt af det lovforslag, der blev fremlagt på området kort inden valget blev udskrevet. I vores seneste podcast fortæller han, hvad han ser som en af de store mangler og konkrete forslag til forbedringer. Blandt andet skal der i højere grad føres sager på vegne af alle forbrugere på et område, uden at hver enkelt forbruger har meldt sig som sagsøger – via såkaldt frameldingsmodel.Medvirkende: Anders Schäfer, dr. jur. og advokat ved Schäfer Advokatfirma

Om Podcasten

Det her er podcasten, der gør juraen spiselig, og hvor de tunge juridiske problemstillinger og gråzoner gøres lette og transparente. K-NEWS.dk har samlet alt fra studiepodcasts til reportager, der alle har det tilfælles, at de giver dig indblik i juraen på en ny og oplysende facon.