Episode 200 - Ghettoloven ved EU-Domstolen
I september i år blev EU-Domstolen bedt om at tage stilling til, om den danske ghettolovgivning falder ind under EU’s race- og diskriminationsdirektiv, og om den er direkte eller indirekte forskelsbehandlende. Er det direkte forskelsbehandlende, kan det betyde at den udviklingsplan, der i 2020 blev godkendt af Social- og Boligministeriet, og som blev eksekveret i Mjølnerparken er ugyldig. Afgørelsen ved EU-Domstolen kan få betydning ikke bare i Danmark, men for indvandrere og efterkommere i hele EU. I ugens afsnit af Magtens Tredeling får du en gennemgang af sagen. Gæst: advokat Petra Fokdal Vært: Cecilie UhreMagtens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af juraens verden og er tilmeldt Pressenævnet.