Episode 214b - 9-month contract og surrogati

Magtens Tredeling er taget i biografen i anledning af CPH:DOX. Sammen med lektor i familie- og arveret Frank Høgholm Pedersen ser vi dokumentaren 9-month contract, der handler om surrogati og et mor-datterforhold. Frank Høgholm Pedersen siger efter filmen, at han synes, den er god, men at den ikke viser et repræsentativt billede af, hvordan surrogati foregår, hvis man som dansker for eksempel vælger en surrogat i USA. Det betyder dog ikke, at filmen ikke kan inspirere i forhold til perspektiver på forholdene i Danmark og dansk lovgivning. Du kan høre Frank Høgholm Pedersens tanker om surrogati i lyset af dokumentaren 9-month contract i afsnit 214b. Magtens Tredeling afsnit 214b er et af tre afsnit, vi har lavet i forbindelse med filmfestivalen CPH:DOX. De andre to finder du som Magtens Tredeling 214a og 214c. Gæst: Lektor i familie- og arveret ved Københavns Universitet Frank Høgholm Pedersen Vært: Cecilie Uhre. Magtens Tredeling er en del af K-NEWS. K-NEWS er tilmeldt pressenævnet og leverer gratis uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. 

Om Podcasten

Det her er podcasten, der gør juraen spiselig, og hvor de tunge juridiske problemstillinger og gråzoner gøres lette og transparente. K-NEWS.dk har samlet alt fra studiepodcasts til reportager, der alle har det tilfælles, at de giver dig indblik i juraen på en ny og oplysende facon.