Episode 235 - Europæisk regulering med AI

På ganske få år er vi gået fra, at teknologien slet ikke kunne det, Henrik Palmer Olsen håbede den kunne, til de nye store sprogmodeller, LLM, der kommer til at forandre arbejdet med juridiske afgørelser abnormt. Henrik Palmer Olsen var en af de første i Danmark, der for alvor begyndte at arbejde med krydsfeltet mellem jura og machine learning, og han har netop færdiggjort en finsk finansieret rapport, der anbefaler den tekniske model, der kan trække al EU-regulering ind i AI-æraen. Gæst: Henrik Palmer Olsen, juraprofessor ved Københavns Universitet, iCourts. Vært: Dan Poulsen.Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt Pressenævnet og leverer gratis uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark.Læs mere på k-news.dk

Om Podcasten

Det her er podcasten, der gør juraen spiselig, og hvor de tunge juridiske problemstillinger og gråzoner gøres lette og transparente. K-NEWS.dk har samlet alt fra studiepodcasts til reportager, der alle har det tilfælles, at de giver dig indblik i juraen på en ny og oplysende facon.