Lige for loven - uanset hvem du er og hvad du kommer fra

Advokat Mads Pramming kæmper om nogen for nogle af landets mest udsatte og sårbare mennesker og har gennem de seneste 10 år taget en række ret så principielle sager til domstolene, herunder Højesteret, bl.a. Godhavnsagen, Svømmepigesagen og de grønlandske eksperimentbørn. Mads Prammning står også bag den nylige stævning af den danske stat i forbindelse med den såkaldte Spiralsag, på vegne af 143 grønlandske kvinder. Hør Mads Pramming fortælle om retssikkerhed, indignation og retfærdighed, og hvad der er drivkraften i at være Danmarks mest tabende advokat.Gæst er Mads Krøger Pramming, medejer af advokatfirmaet Ehmer/Pramming, formand for whistleblowerorganisationen VERON og modtager af advokathæderprisen Dreyers Fonds Hæderspris i 2018 for sin utrættelige indsats inden for retsområder med særligt udsatte mennesker.Podcastvært er Maj Thorsen, privatpraktiserende socialrådgiver, debattør og foredragsholder.Mail: kontakt@majthorsen.dkMobil: 40282246

Om Podcasten

Mange mennesker er hver eneste dag i berøring med dele af vores velfærdssamfund, fordi de for en tid har brug for en hjælpende hånd, støtte eller sundhedsbehandling. Og mens mange får et godt forløb, fx i psykiatrien, jobcentret, eller i sundhedsvæsenet, så findes der også hver eneste dag mennesker, der bliver udsat for en stærkt urimelig behandling, som slet ikke står mål med det, der skulle kunne forventes af vores velfærdssamfund. Eller systemet som det også kaldes i mindre flatterende vendinger.Heldigvis findes der passionerede, dygtige fagpersoner, som hver eneste dag kæmper for de mennesker, der ikke selv har kræfterne eller evnerne til at gå op imod systemet og kæmpe for sig selv. Og det er nogle af dem, du skal møde i podcastserien "Maj og Magten".De medvirkende i programmet går ofte en ekstra mil for at hjælpe syge, sårbare og udsatte mennesker, og de kæmper indædt imod uhensigtsmæssige regler, urimelig lovgivning, dårlig kultur og økonomiske besparelser. For det kan gøre stor skade på det enkelte menneske, når der ikke er gode ressourcer nok til at hjælpe dem tilstrækkeligt. Eller måske ikke politisk vilje til at hjælpe på en rimelig og anstændig måde.Målgruppen for podcasten er alle der interesserer sig for mennesker med en stærk historie, mennesker med store hjerter for syge, sårbare og udsatte mennesker samt en passion for deres arbejde og kampen mod magten og systemovergreb. Ord som retssikkerhed, social retfærdighed og indignation går igen i flere af samtalerne, og jeg er helt sikker på, at mange ville være fortabte uden disse menneskers energi og lyst til at kæmpe for andres og vores allesammens rettigheder. Velkommen til "Maj og Magten".