Krudt og kugler med EU-briller

Efter krigen er vendt tilbage til Europa, med Ruslands invasion af Ukraine, er forsvars- og sikkerhedspolitik blevet et endnu mere relevant i EU-sammenhænge. Det kan man helt konkret se, når man spørger danskerne, hvad de vigtigste emner til det kommende Europaparlamentsvalg er. Denne udgave af Mandat handler netop om EU’s sikkerheds - og forsvarspolitik, om en fælles EU-hær, en mulig cyberbrigade, støtten til Ukraine og en evt. udløbsdato på støtten, og om der skal ændres på, hvordan EU-landene i fællesskab griber sikkerheden an med en ny sikkerhedspolitik. Medvirkende: Europa-parlamentskandidat Marcus Knuth fra Konservative og Europa-parlamentskandidat for SF, Villy Søvndal. Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik. Radio4’s politiske magasin ’Mandat’ åbner hver torsdag porten til Christiansborg, når vært Kathrine Ejdum tager dig med helt ind i det politiske maskinrum. Men ’Mandat’ bringer dig ikke kun tæt på magthaverne.’Mandat’ afdækker også, hvad politikernes valg betyder for vælgerne uden for Borgens mure. ’Mandat’ fokuserer på balancen mellem land og by. ’Mandat’ går bag den grønne omstilling af landbruget. ’Mandat’ analyserer styrker og svagheder i dansk økonomi. ’Mandat’ tester argumenter og afdækker spin. ’Mandat’ er dit nødvendige perspektiv til en travl nyhedsstrøm fra hele Danmark.