Partitjek: SF - og den svære balance

SF’s formand Pia Olsen Dyhr var slidt og udmattet i starten af året efter en ekstremt travl periode i dansk politik. Men så kom kampgejsten tilbage, hun trak i arbejdstøjet, og nu kvitterer vælgerne med flotte meningsmålinger. Men hvordan rammer man balancen imellem at være en stærk opposition og samtidig gå konstruktivt til værks? Hvordan bevarer SF momentum? Og er Pia Olsen Dyhr egentlig stadig venner med Mette Frederiksen? I en række sommerspecials giver Mandat alle partierne i Folketinget et grundigt partitjek, før en ny politisk sæson starter: Hvordan er kampformen på en skala fra 1-10? I hvilke sager har partiet formået at markere sig, og hvor er der plads til forbedring? Hvilket ord beskriver bedst formanden? Og hvem er partiets kronprins eller kronprinsesse, der står klar i kulissen til at tage over den dag, der skal skiftes ud på partilederposten? I dette afsnit er det SF, der bliver tjekket igennem. Og politisk redaktør på Avisen Danmark, Casper Dall, er med som gæstedommer sammen med Radio4’s politiske redaktør Thomas Larsen. Vært: Stine Lynghard See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik. Radio4’s politiske magasin ’Mandat’ åbner hver torsdag porten til Christiansborg, når vært Kathrine Ejdum tager dig med helt ind i det politiske maskinrum. Men ’Mandat’ bringer dig ikke kun tæt på magthaverne.’Mandat’ afdækker også, hvad politikernes valg betyder for vælgerne uden for Borgens mure. ’Mandat’ fokuserer på balancen mellem land og by. ’Mandat’ går bag den grønne omstilling af landbruget. ’Mandat’ analyserer styrker og svagheder i dansk økonomi. ’Mandat’ tester argumenter og afdækker spin. ’Mandat’ er dit nødvendige perspektiv til en travl nyhedsstrøm fra hele Danmark.