62: Bøvl med potensen?

Kunne du forelske dig i en mand med impotens? En ting er os to halvgamle madammer, der søger efter den store kærlighed, men hvad med mændene og de ting, der sker med kroppen, når de nærmer sig samme charmerende alder som os? Hvis din mand gennem 22 år mister lysten, kan man måske arbejde med det - men hvad når det er en ny relation? Vi besvarer i denne podcast en lytterhenvendelse på et spørgsmål, vi har fået et par gange. Hvad stiller man op, når den simpelthen ikke vil op og stå? Til at få svar på det spørgsmål, har vi allieret os med leder af Gotved Instituttet Søren Ekman, der er forfatter til bogen "fra regnorm til anakonda" og også holder kurser i bækkenbundstræning for mænd. En vigtig snak om alt fra fysik og behandling til hvad der egentlig bør være det centrale i en relation. Du kan høre podcasten fra regnorm til anakonda her Du kan se mere om Gotved Instituttet og deres kurser her Interview med: Søren Ekman, leder af gotvedinstituttet I studiet: Vibeke Mie Svendsen, psykoterapeut og pædagog Mette Oscar Pedersen, journalist og socialrådgiver Musik: Oliver Ajstrup

Om Podcasten

Der er flere og flere singler i Danmark, men selvom det er tilfældet, er det stadig forbundet med en masse bøvl. Mange oplever at stå midt i livet og være alene i en verden, hvor det trods alt er både nemmere og billigere at være to. Eller i hvert fald mere normalt! Værterne på denne podcast er psykoterapeut og pædagog Vibeke Mie Svendsen og journalist og socialrådgiver Mette Oscar Pedersen. Gennem venindesnak for åben mikrofon tager de dig gennem diverse afkroge af singlelivet som +40 lige fra dating til familiefester.