74: OMG We're back again... :-)

Efter den længste sommerferie og Vibekes indtræden i de etableredes rækker, er vi tilbage med mandefaldsrelateret venindesnak. Vi har savnet hinanden - og ikke mindst jer lyttere. I denne episode kan du få en update på sommeren. Har Mette måske mødt en Balkan-Adonis på trompetfestival i Serbien (og det var så den afsløring 😂), og er det lige lovlig svært at være i Vibekes krop for tiden? Vi vil rigtig gerne have jeres spørgsmål og historier - det er den måde, vi kan fortsætte podcasteriet på. Så find os på Facebook eller Insta og send et par linjer til os om hvad der fylder - det kan sagtens være anonymt. Rigtig god weekend I studiet: Vibeke Mie Svendsen, kærestekyndig og totalt reflekteret psykoterapeut i sin værste alder Mette Oscar Pedersen, dansende journalisttype med en tiltræknings-systemfejl Musikken er lavet af Oliver Aistrup, übercool musiktype

Om Podcasten

Der er flere og flere singler i Danmark, men selvom det er tilfældet, er det stadig forbundet med en masse bøvl. Mange oplever at stå midt i livet og være alene i en verden, hvor det trods alt er både nemmere og billigere at være to. Eller i hvert fald mere normalt! Værterne på denne podcast er psykoterapeut og pædagog Vibeke Mie Svendsen og journalist og socialrådgiver Mette Oscar Pedersen. Gennem venindesnak for åben mikrofon tager de dig gennem diverse afkroge af singlelivet som +40 lige fra dating til familiefester.