Afsnit 5: Lange baller

Hvad sker der lige med kroppen, når man rammer de 40? Pludselig er der ting, man ikke kan mere, og det gør det lidt ekstra sårbart ude på datingmarkedet. For hvem vil have en gammel dame med skavanker, hvis baller er faldet 12 centimeter? Lyt med i denne episode, hvor vi taler om kroppen, og hvad det gør ved os, at den bliver ældre.

Om Podcasten

Der er flere og flere singler i Danmark, men selvom det er tilfældet, er det stadig forbundet med en masse bøvl. Mange oplever at stå midt i livet og være alene i en verden, hvor det trods alt er både nemmere og billigere at være to. Eller i hvert fald mere normalt! Værterne på denne podcast er psykoterapeut og pædagog Vibeke Mie Svendsen og journalist og socialrådgiver Mette Oscar Pedersen. Gennem venindesnak for åben mikrofon tager de dig gennem diverse afkroge af singlelivet som +40 lige fra dating til familiefester.