Afsnit 6: Skilsmissen

Uanset om det var dig, der gik - eller dig, der blev gået - så er skilsmissen for de fleste et sår fyldt med tabte drømme. Og hvis der er børn med i ligningen også dårlig samvittighed og skam over at udsætte dem for sorg. Dette afsnit er et af de mere alvorlige. Her taler vi om, hvordan det var at blive skilt. Noget vi stadig husker - selvom det er mange år siden.  Værter: Journalist Mette Oscar Pedersen og psykoterapeut Vibeke Mie Svendsen

Om Podcasten

Der er flere og flere singler i Danmark, men selvom det er tilfældet, er det stadig forbundet med en masse bøvl. Mange oplever at stå midt i livet og være alene i en verden, hvor det trods alt er både nemmere og billigere at være to. Eller i hvert fald mere normalt! Værterne på denne podcast er psykoterapeut og pædagog Vibeke Mie Svendsen og journalist og socialrådgiver Mette Oscar Pedersen. Gennem venindesnak for åben mikrofon tager de dig gennem diverse afkroge af singlelivet som +40 lige fra dating til familiefester.