Enlig og ensom? Sæson 2, afsnit 9

Følelsen af ensomhed kan ramme alle, og risikoen er måske en smule større, når man ikke har en partner. Men hvad gør man ved det? Og kan man være ensom i et parforhold? Mette danser sig for eksempel ud af følelsen.  Vigtigt! Podcasten Mandefald er en snak mellem 2 veninder. Vi er ikke eksperter, og hvis du føler dig nedtrykt og ensom, skal du tale med nogen om det. Nummeret på Livslinien er 70 201 201

Om Podcasten

Der er flere og flere singler i Danmark, men selvom det er tilfældet, er det stadig forbundet med en masse bøvl. Mange oplever at stå midt i livet og være alene i en verden, hvor det trods alt er både nemmere og billigere at være to. Eller i hvert fald mere normalt! Værterne på denne podcast er psykoterapeut og pædagog Vibeke Mie Svendsen og journalist og socialrådgiver Mette Oscar Pedersen. Gennem venindesnak for åben mikrofon tager de dig gennem diverse afkroge af singlelivet som +40 lige fra dating til familiefester.