Kan man elske igen, når kærligheden dør? sæson 2, afsnit 14

Mette Holmgaard blev gift som 19-årig med sin store kærlighed. Hun troede, hun skulle leve sammen med sin elskede Lars resten af livet. Men efter næsten 30 års ægteskab var han væk, fra den ene dag til den anden og uden varsel. Død. Dette afsnit handler om at tabe den store kærlighed og om at turde elske igen.  Gæst: Mette Holmgaard Værter: Mette Oscar Pedersen og Vibeke Mie Svendsen Redigering: Mette Oscar Pedersen Musik: Oliver Aistrup

Om Podcasten

Der er flere og flere singler i Danmark, men selvom det er tilfældet, er det stadig forbundet med en masse bøvl. Mange oplever at stå midt i livet og være alene i en verden, hvor det trods alt er både nemmere og billigere at være to. Eller i hvert fald mere normalt! Værterne på denne podcast er psykoterapeut og pædagog Vibeke Mie Svendsen og journalist og socialrådgiver Mette Oscar Pedersen. Gennem venindesnak for åben mikrofon tager de dig gennem diverse afkroge af singlelivet som +40 lige fra dating til familiefester.