Mandefald i City Swingers

Nej, vi er ikke helt i swingerklub, men vi tager snakken. Burde man gå i swingerklub i stedet for dating sites? Hvad er det, swingerklubben kan give singlerne? I dag er vi på besøg hos Vibeke Zeuthen fra  City Swingers, hvor vi taler om livet i en swingerklub. Hun faciliteter KVINDESNAK to gange om året i klubben, hvor man snakker om kvinde og sex. DISCLAIMER: Endnu engang har drillenissen været på besøg (det er jo december). Den slukkede for Vibeke Zeuthens mikrofon, så hendes lyd kommer gennem vores mikrofoner. Soooorrrrryyyy :) NÆSTE GANG bliver der tip top lyd! Mandefald er et frivilligt projekt - vi tjener ikke en krone - så bær over med os.  I studiet: Vibeke Mie Svendsen, Mette Oscar Pedersen, Vibeke Lund Zeuthen Redigering (aka redning af pover lyd i dette tilfælde): Mette Oscar Pedersen Musik: Oliver Aistrup

Om Podcasten

Der er flere og flere singler i Danmark, men selvom det er tilfældet, er det stadig forbundet med en masse bøvl. Mange oplever at stå midt i livet og være alene i en verden, hvor det trods alt er både nemmere og billigere at være to. Eller i hvert fald mere normalt! Værterne på denne podcast er psykoterapeut og pædagog Vibeke Mie Svendsen og journalist og socialrådgiver Mette Oscar Pedersen. Gennem venindesnak for åben mikrofon tager de dig gennem diverse afkroge af singlelivet som +40 lige fra dating til familiefester.