Afsnit 21 - Warhammer

I ugens afsnit prøver vi at blive klogere på Warhammer sammen med vores første gæst, Troels Møller fra Troldspejlet og Dårligdommerne. Vi åbner en helt ny æske med maling og figurer for at prøve oplevelsen, og så har Christopher fundet sit gamle Warhammer frem, fra dengang han var en lille dreng. Vi er især blevet nysgerrige på om vi går glip af noget, efter at det nye Warhammer 40.000: Spacemarine 2 har fået så meget ros. Vi har ellers oftest sprunget over når det handlede om Warhammer... Sådan skal det ikke være længere! Men gad vide om det mon er noget for os? Eller måske en ny hobby for dig?

Om Podcasten

Julia og Christopher hænger ud i Månebasen - stedet hvor de omgiver sig med film, spil, tegneserier, legetøj og alt andet kulørt de går og nørder. Følg med i hvad de oplever, dyrker, undersøger og falder over, når de balancerer hverdagens forædreskab og voksenliv med en stor passion for de ting som andre er blevet "for gamle til"... Tsk. I Månebasen hersker plastik-dimser fra 80'erne. Fantastiske soundtracks. Støvede konsoller. Bånd og skiver med kultfilm og klassikere. Elverfolk, rumvæsner, og meget, meget mere. Velkommen til!