Afsnit 25 - The Grinch

Tilbage i år 2000 udkom 'How The Grinch Stole Christmas', med Jim Carrey i hovedrollen som den altid gnavne Grinch. Nogle elsker den, andre synes den er alt for meget. På den ene side er den en imponerende bedrift i makeup og effekter, men på den anden side kan den være svær at nyde hele vejen igennem... I år har vi valgt at gense filmen, plus den animerede version fra 1966, for at forstå Grinch-filmene bedre. Find pebernødderne frem, der er afgang til Hvemstrup!

Filmen med Jim Carrey fra 2000 kan ses her

Udgaven fra 1966 med Boris Karloff kan ses her

Om Podcasten

Julia og Christopher hænger ud i Månebasen - stedet hvor de omgiver sig med film, spil, tegneserier, legetøj og alt andet kulørt de går og nørder. Følg med i hvad de oplever, dyrker, undersøger og falder over, når de balancerer hverdagens forædreskab og voksenliv med en stor passion for de ting som andre er blevet "for gamle til"... Tsk. I Månebasen hersker plastik-dimser fra 80'erne. Fantastiske soundtracks. Støvede konsoller. Bånd og skiver med kultfilm og klassikere. Elverfolk, rumvæsner, og meget, meget mere. Velkommen til!