EP #551: Sådan finder du guld via TikToks Ads Library

TikTok har lavet et Ads Library ligesom Facebook har. Men TikToks er endnu bedre af to årsager: I stedet for at søge på en specifik virksomhed, kan du søge på industrier og lande og se alle annoncer i den pågældende kategori. Du får inspiration ikke kun fra de virksomheder, du kender, men alle. Du kan tilmed vælge, om det er kampagner, der optimerer efter Reach, Conversions, App Installs eller andre kampagnemålsætninger. På den enkelte annonce kan du klikke ind og se likes, kommentarer, shares m.v. Det giver en klar indikation af performance - noget, som du ikke kan gøre med Facebooks Ads Library.

Om Podcasten

Marketing Brief er en skarp podcast med konkrete tips, tricks og hacks til din online marketing. Halfdan og Emil er passionerede online marketing-nørder, og de deler ud af oversete, brugbare råd og egne erfaringer til gavn for den digitale marketer, der altid vil blive bedre. På 10 intense minutter pr. episode går Marketing Brief i dybden med mange forskellige, spændende aspekter af online marketing, som du helt sikkert vil blive inspireret af, så du kan forbedre din egen online marketing.