Kend dig selv, og find dit hvorfor

Vi beskæftiger os med markedsføring, bliver vi hurtigt optagede af det, vi gerne vil sælge, hvem vi ønsker at sælge til, og hvordan vi kan markedsføre os over for dem. Kort sagt: vi bliver nemt optagede af det udvendige og de praktiske detaljer.Men dét er faktisk en sikker vej til mislykket markedsføring.Før du begynder at overveje, til hvem og hvordan du vil markedsføre dig, ja endda før du fastlægger, hvad du vil markedsføre, har du brug for at stille dig selv spørgsmålet:Hvorfor?Hvorfor gør jeg det, jeg gør? Hvad er min dybereliggende motivation til at drive min forretning?Hvis dit umiddelbare svar er: ”Jeg vil gerne tjene penge,” – så har du brug for at se dybere ind i dig selv. Det gælder også, hvis dit svar fx er: ”Jeg kan godt lide at lave det, jeg laver,” men her er du mere på sporet.Hvis du følger din følelse af godt at kunne lide det, du laver, og undersøger den nærmere, vil du på et tidspunkt finde ind til din dybere intention med at gøre det, du gør – dit hvorfor.Og det magiske punkt i en enkeltmandsvirksomhed opstår der, hvor det, du elsker at lave, og det, du ved noget om og er dygtig til, møder de mennesker, der er villige til at betale for netop det.Har du fundet ’dit hvorfor’?Måske føler du dig fuldt bevidst om, hvorfor du gør det, du gør? I så fald kan du teste dig selv lige her ved at svare på spørgsmålet:På hvilken måde ønsker jeg at vie mig til at gøre verden til et bedre sted at være?Hvis du kan besvare spørgsmålet, kender du ’dit hvorfor’.Er du usikker på dit svar, er der hjælp at hente her:1. Mærk efter, hvad du godt kan lide ved at gøre det, du gør. Mærk især efter det, der føles opløftende og meningsfuldt og er inspirerende for dig selv. Forsøg at forstå, hvori det opløftende består; hvorfor giver det dyb mening for dig?2. Spørg så dig selv, om det, der giver mening for dig, også bidrager med noget positivt til verden omkring dig? Er det en hjælp for dine kunder? Hvis svaret er ja, har du fundet dit hvorfor.3. Hvis du stadig er usikker på, om du har fundet dit hvorfor, kan du prøve at stille dig selv spørgsmål i stil med dem herunder, indtil du får nogle svar.Spørg dig selv, om det, du laver, fx:gør nogen glade?gør noget lettere for nogen?minimerer ressourceforbrug / spild af ressourcer?afhjælper/lindrer lidelse hos nogen?gør nogen klogere på noget, de har brug for at vide mere om?bringer fred med sig?skaber dynamik på områder, der trænger til bevægelse?stabiliserer noget i verden, som er godt, men sårbart?styrker nogen eller noget på en konstruktiv, opbyggende måde?er inspirerende for nogen?gør verden smukkere/skønnere?gør verden sjovere / vækker humor i andre?hjælper andre med at udfolde deres originalitet?hjælper andre med at forfølge det, de brænder for?hjælper andre med at føle sig bedre tilpas i verden?er en sag, som er værd at kæmpe for?Uanset hvor langt du nu er nået i forhold til at finde et svar, så hold spørgsmålet om dit dybereliggende motiv, dit hvorfor, åbent. Og gør det gerne til en vane altid at konsultere dit hvorfor – hvor klart eller vagt det end virker – når du skal tage beslutninger i din forretning.Hvis noget føles i overensstemmelse med dit hvorfor, er svaret JA – ellers er det NEJ!Dit hvorfor er tæt forbundet med din nicheEn anden vej til at finde dit hvorfor kan derfor være at undersøge, hvad andre inden for dit felt tilbyder, og overveje, om der er noget, der mangler, og/eller du kan gøre bedre.Hvis du fx er frisør og oplever, der er mange om buddet i dit lokalområde, så overvej, om der er en ubesat niche. Hvad med fx de mennesker, som af den ene eller anden grund ikke kan eller vil komme ned i en frisørsalon for at blive klippet?De kunder,...

Om Podcasten

Formålet med Marketing To Go er at lære dig, hvordan du gør dit budskab klart, og opbygger et publikum til din drømmeforretning