OT021. Spgs. livsenheder, verdensrige, bøn, parforhold og abort

Martinus: “Alle eksisterende levende væsener både i mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos danner en sammenhængende, uadskillelig enhed. Det er denne enhed, vi kalder “verdensaltet”. Verdensaltet er således en levende, arbejdende organisme, igennem hvilken et evigt eksisterende guddommeligt “noget, som er”, åbenbarer, manifesterer eller tilkendegiver sin urokkelige eksistens, sin vilje, sin almagt, sin alvisdom og sin alkærlighed” (LB7 stk. 2637).

Om Podcasten

Foredrag af Ole Therkelsen om Martinus Kosmologi Videnskaben har vist, at alle forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Martinus (1890-1981) påviser, at der også findes love for psyken og tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for det jordiske menneske at få herredømme over dets mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens og fredens paradis på jorden. Ole Therkelsen, f. 1948, er kemiker og biolog og skriver på grundlag af sit livslange engagement i Martinus Kosmologi. Ole har holdt ca. 2000 foredrag om kosmologien i femten lande på seks forskellige sprog, hvoraf flere kan høres på oletherkelsen.dk.