#OT284. Getsemane og påske. Løsningen på livets største problem

Af hele sin kraft må man søge frem til de muligheder, ens ændrede skæbne rummer. I samme øjeblik man lægger hele den oplevede smerte i Guds hånd og gør sig fri af angsten og frygten, af hadets og bitterhedens nedbrydende kræfter, da træder en lysende engel ind i vor aura, og Guds nærhed vil føles så intenst, at frygten og sorgen forlader ens sind. Livsglæden begynder på ny at arbejde i blod og nerver, thi i lyset af Guds vilje forvandler selv den dybeste smerte, den dybeste ydmygelse sig hurtigt til den varmende og livgivende velsignelse, der er hvert eneste fuldbyrdet åndeligt kredsløbs guddommelige frugt.

Om Podcasten

Foredrag af Ole Therkelsen om Martinus Kosmologi Videnskaben har vist, at alle forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Martinus (1890-1981) påviser, at der også findes love for psyken og tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for det jordiske menneske at få herredømme over dets mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens og fredens paradis på jorden. Ole Therkelsen, f. 1948, er kemiker og biolog og skriver på grundlag af sit livslange engagement i Martinus Kosmologi. Ole har holdt ca. 2000 foredrag om kosmologien i femten lande på seks forskellige sprog, hvoraf flere kan høres på www.oletherkelsen.dk.