#OT288. En kosmisk udviklingslære

Moralsk genialitet Når man føler lykke, glæde og taknemmelighed over for livet og kan se, at alt i livet er såre godt, har man den rigtige indstilling til livet. Når man i alle livets situationer kan se og opleve, at alt er såre godt, så vibrerer de tanker i bevidstheden, der giver den højeste livslyst og livskraft i tilværelsen. Ifølge Martinus er mennesket færdigudviklet og et moralsk geni, når man i sin udvikling er nået så langt frem, at man ved egne sanser er i stand til at opleve og foretage analysen, at "alt er såre godt". Da er man nået frem til livets grundanalyse og den evige sandhed.

Om Podcasten

Foredrag af Ole Therkelsen om Martinus Kosmologi Videnskaben har vist, at alle forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Martinus (1890-1981) påviser, at der også findes love for psyken og tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for det jordiske menneske at få herredømme over dets mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens og fredens paradis på jorden. Ole Therkelsen, f. 1948, er kemiker og biolog og skriver på grundlag af sit livslange engagement i Martinus Kosmologi. Ole har holdt ca. 2000 foredrag om kosmologien i femten lande på seks forskellige sprog, hvoraf flere kan høres på www.oletherkelsen.dk.